Skønne værelser og en fortryllende ro...

Det er nok rigtigt, at ens egen seng er den bedste. Men din næstbedste seng står på Holberggård. Og her midt i naturen, omgivet af parken og markerne, hersker en fortryllende ro. Derfor er der heller ikke tv på de enkelte værelser – aftenens og nattens eneste lyde er lejlighedsvis nattergalen og uglen. Her kan man få den mest hjertelige søvn. For derefter, når man vågner veludhvilet og veloplagt, at kunne nyde udsigten til Storstrømmen og de bølgende marker.