Den, som sigter højt, rammer højt...

Grundlaget for vores virksomhed ligger fast. Det er en mindre gård, som er gennemrenoveret og nyindrettet til at være et hotel- og konferencecenter. Omgivelserne er de bedst tænkelige: I en storslået park med to søer og en skøn omgivende natur, oven i købet med udsigt til Storstrømmen. Altså et roligt landligt paradis – som samtidig ligger i overkommelig afstand fra de sjællandske byer. Der er for eksempel kun cirka en times kørsel til København. På dette grundlag har vi besluttet at bygge vores ambitioner – og de er store! Vi vil have Danmarks mest tilfredse og glade gæster. Hvad enten de kommer som værter eller gæster til fester. Som hotelgæster eller som arrangører eller deltagere i møder, seminarer eller konferencer. Kom selv og oplev, hvor gode vi er til at gøre dig glad og tilfreds.