Det brænder vi for

Holberggårds køkken er bemandet med nogle yderst veluddannede og engagerede kokke. Ledelsen er særdeles erfaren inden for gennemførelse af fester, møder, konferencer og andre arrangementer. Og hele servicepersonalet er grundig trænet i at hjælpe gæsterne og at give dem den bedst tænkelige oplevelse. Men – for os på Holberggård er det ikke nok, at vi kan noget, vi gør også noget. Vi har lovet os selv og hinanden, at vi vil brænde for sagen. At vi vil gøre alt for vores gæster. At vi aldrig vil lade noget være ”godt nok”. At vi aldrig vil forfalde til rutine og slendrian. Den dag, vi ikke længere brænder for vores fælles sag, gæsterne, vil vi finde noget andet at lave.