Back to All Events

HVORDAN FORANDRER MAN VERDEN ET MÅLTID AF GANGEN?

OBS! ARRANGEMENTET ER UDSOLGT. Der er flere pladser d. 13. april

PROGRAMÆNDRING:

Birgitte Escherich er desværre blevet syg, men foredraget vil blive holdt af hendes partner, mand og medgrundlægger Kim Escherich. Han har som Birgitte arbejdet med mange år med innovation i fødevaresystemer og deler værdigrundlag og visioner. Yderligere er han forfatter, foredragsholder om sammenhænge mellem teknologi og etik. Du kan læse mere om Kim på www.escherich.biz

“Vi kan ikke løse problemer i det tankesæt, de er skabt i. Med dyb inspiration fra naturens love om, hvornår vi mennesker skaber bæredygtighed med den måde vi spiser på, kan vi omkalfatre hele fødevaresystemets indvirkning på sundhed og klimakrise.

Med flerdimensionel tænkning og simpel praksis kan et højgastronomisk hverdagsmåltid katalysere den bæredygtighed og sammenhængskraft, som kan løse denne verdens selv samme problem. 

Vi kan kort sagt sidde ved middagsbordet i al glæde og fryd og bidrage væsentligt til løsninger på nogle af de største problemer i verdenshistorien. Nemlig vores egen erosion af liv på Jorden, og dermed vores overlevelse som art; med kniv og gaffel bestemmer vi, om vi satser på liv eller død, karikeret sagt.

Birgitte har gennem mere end 20 år arbejdet professionelt med bæredygtige fødesystemer. Siden 2013 har hun drevet Muldiverset på Præstø; restaurant, produktionskøkken og fødevarebutik med 100% økologi og biodynamik fra regenerative landbrug.

Kom og hør hvordan du bliver en del af løsningen, og hvordan du bid for bid bidrager til at løse et af verdens største problemer.

Aftenen starter kl. 18.00. Der er mulighed for at købe drikke inden man finder plads ved fællesbordene og mødes om et lækkert, velsmagende og bæredygtigt måltid tilberedt af dejlige råvarer i sæson. Maden serveres som deleretter ved bordene, hvor måltidet og mødet med de andre omkring bordet er i fokus.
Efter fællesspisningen fortsætter aftenen med Birgittes oplæg.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til denne aften

Aftenens menu:

  • Langtids-braiseret øko-gris og urter i æblemost & øl fra Herslev Bryghus

  • Lun kartoffelsalat - æblecider- vinterkarse

  • Bagt rødbede - gedeost - æble – hasselnød

  • Cremet selleripuré – ristede svampe

  • Forårs ”slaw”

Dessert kan tilkøbes på dagen for kr. 40,- pr.person

Previous
Previous
March 30

DET HELE MENNESKE

Next
Next
April 13

Personligt lederskab & gensidighed